Chorus Aros er fortællingen om et aarhusiansk amatørkor med høje ambitioner. Vi lægger vægt på musikalsk faglighed – og samtidig på det gode samvær, med sangen som det naturlige omdrejningspunkt.
Selvom koret blev stiftet i 2021, udspringer det af to kor med årtier lange traditioner og stærke, stolte rødder, solidt forankret i det aarhusianske korliv.
Koret består af 25 rutinerede og engagerede sangere, og vi arbejder med et bredt repertoire inden for den klassiske tradition – både kirkemusik og verdslige værker.
Vi veksler mellem a cappella-koncerter og større opførelser i samarbejde med orkestre, musikere, solister og andre kor – senest med bl.a. Brahms’ Liebeslieder Walzer og Ein Deutsches Requiem. I gennemsnit synger vi 6-7 små og store koncerter om året
Vi samarbejder gerne med andre aktører i fælles projekter – herunder orkestre, danske og udenlandske kor, solister og musikere.
Chorus Aros ledes af dirigent Beata Tobianska,
Vi har fremragende øvefaciliteter i Helligåndskirken i Århus, hvor vi øver torsdage fra kl. 19.00 - 21.30.
Med sangglæden og ambitionen som drivkraft, har Chorus Aros en klar ambition om kontinuerlig kunstnerisk udvikling.
Chorus Aros er et klassisk orienteret kor, og vi arbejder med alle grene af den klassiske tradition – både inden for kirkemusik og verdslige kompositioner. Vi lægger vægt på at sammensætte vores repertoire, så ny og gammel musik smelter sammen til en harmonisk helhed.
Vi bevæger os gerne i a cappella-musikkens univers og udforsker værker fra forskellige tidsperioder – lige fra den tidlige renæssance til nutidige kompositioner.
Som supplement til a cappella-genren, der ofte består af enkeltsatser eller mindre værker, værdsætter vi også samarbejder med orkestre og mindre ensembler om større værker.
Koret indgår jævnligt i fælles projekter med andre aktører – herunder orkestre, danske og udenlandske kor, solister og musikere.
Vi har desuden haft et tæt samarbejde med Aarhus Symfoniorkester gennem årene. Blandt medvirken ved opførelser af:
Derudover har koret bl.a. sunget Beethovens 9. symfoni med Aalborg Symfoniorkester og haft flere samarbejder med Aarhus Amatør-Symfoniorkester – herunder Förklädd Gud og en perlerække af franske fristelser af Fauré